Digt om mit forløb med DCIS - Forstadie til brystkræft.
At få beskeden om et forstadie til brystkræft (DCIS) rystede mig. For at finde mening og skabe ro i tankerne begyndte jeg at skrive dagbog.
Ud af de ord, blev mine tanker til vers, et digt – en fortælling om frygt, håb og den styrke, jeg fandt undervejs.
Det blev min måde at bearbejde forløbet på – og måske kan tankerne og følelserne finde genklang hos andre, der står i noget lignende.
Naja Kirkedal Jensen
Første Vers
Et ekko af prøver og prøvelser
Usikkerheden banker på
og lægger sig som en skygge
Håbet hvisker skyggen væk…
Andet Vers
Mærker arret med fingerspidserne,
Som en fortælling skrevet uden ord
En linje i huden, grænsen mellem før og nu
Håbet hvisker, at nye fortællinger kan skrives…
trejde Vers
Vreden sitrer indeni,
et hvorfor larmer i stilheden,
et hvorfor, der ikke vil forståes
Håbet hvisker, at selv i spørgsmål uden svar er der en vej frem…
Fjerde Vers
En hær af bekymringer fylder hovedet
De vandrer ud i noget uvirkeligt
Hopper mellem angst, sorg og håb.
Håber hvisker, at tiden visker bekymringerne ud…
Femte Vers
At vente på svar er et stille toturkammer.
En “mindfucker” forklædt som tid
Selv når ventetiden er uden grænser, er der ømhed i blikket og styrke i åndedraget.
Håbet hvisker, at ømhed også er styrke…
Sjette Vers
Fra stærk til svag.
Det mærkes stærkt og det føles skrøbeligt.
Fra svag til stærk.
Håbet hvisker, at styrke også findes i brudfladerne…
Syvende Vers
Frustrationen koger under huden
Alt i mens opstår en besynderlig energi, et opbrud, en opvågning.
Håber hvisker, et opbrud er ny begyndelse…
ottende Vers
Som solstråler der skære sig gennem landskabet
stråler der blander sig med frygten.
Midt i mørket, et glimt af lys
en håbefuld glød af noget der kan gribes.
Håbet hvisker…
Del dine tanker om digtet og billederne
naja@najakirkedal.dk