Jeg er tilmeldt et kunstprojekt gennem fotografisk værksted i Aarhus. 

Himmelrummet og stjernekiggeri

– set igennem fotografi og grafik

På denne himmelrejse skal vi undersøge og visualisere det uendelige himmelrum, imens tyngdekraften holder vores fødder solidt plantet på vores egen jord.”

Jeg har siden projektstart den 10 december været i gang med en større undersøgelse. Hvordan kan min fotografiske fortælling af himmelrummet være.

Efter besøg på Ole Rømers observatorie i Højbjerg, til udstilling og foredrag om stjernerne i planetariet på Science Museerne – Stenomuseet ved Aarhus universitet, til SKY GAZING udstilling på Aros… 

Jeg har set et utal af videoer om astrofotografi, spurgt ChatGPT om alt muligt og fået mange gode svar. Jeg har ledt efter det rigtige teleobjektiv, en stjernekikkert hvorpå man kunne sætte sit kamera, filter til objektiverne der gør det muligt at tage billeder af solen/månen/stjerne – og alt muligt andet spændende udstyr der koster mange tusinder af kroner. Og så er der lige de udfordringer som at jeg er i Danmark, det er vinter, overskyet, en del lysforurening i Aarhus… Alt sammen noget der sætter en ramme for mit projekt.

Beslutning: Min ramme på projektet skal ikke kræve mere udstyr end det jeg har, jeg er hvor jeg er (DK), vejret kan jeg ikke gøre noget ved. Det er mine primære rammer. Jeg kan lide de rammer bliver flere og sværere. Med de ret faste rammer/udfordringer har min undersøgelse været – så hvordan og hvad kan så lade sig gøre. Hvad er mine muligheder så???.

Halvvejs i projektet er jeg ude i to retninger. 

1: TIDEVANDET

Solen og månens påvirkning på havet. Jeg vil tage billeder af ebbe og flod med en åben/lukket himmel i baggrunden. Hvor man ser solen/månen og hvis heldig og muligt så også ser stjerner. 

2: HVAD SER DU I HIMLEN?

Jeg har familie, venner og bekendt ude i verden. Hvordan ser deres himmel ud lige nu. Kan jeg få dem til at tage et billede af deres januar himmel og sende det til mig. Jeg vil herefter bearbejde billederne og samle det til mit projekt. (Grønland, Brasilien, England, Thailand, Australien, Sverige, …)

3: HIMMELRUMMET SOM ET RUM…

Hvad gør Himmelrummet til et rum, hvad forbinder vi til det et rum er og kan. Mangler himmelrummet vægge? 

4: HIMMELRUMMETS FARVER…

Hvorfor skifter himlen farver, hvad betyder farverne. 

Hvad det skal ende ud i:

Vi er ca. 10 kunstnere på projektet. Den første weekend i marts skal vi være klar med en serie A5 billeder. Alle på holdet skal have/får et tryk af ens billeder. Vi skal så hver lave en lille bog. Bogbinder Lars Hedegaard kommer og viser os hvordan vi binder en bog. Det vi alle står tilbage med er hver sin unika bog. Sat sammen på hver sin måde. Om projektet får en del to eller en udstilling ved vi ikke endnu. 

viser billeder når jeg er klar. 

Fotografi og grafisk design

11 + 9 =

Adresse

Birkegade 1 – 8200 Aarhus N
Sct. Clemensvej 23 – 9990 Skagen

Telefon

+45 61 10 09 66

Email

naja@najakirkedal.dk